Nadine

Nadine er et pigenavn med franske rødder, der opstod som en vesteuropæisk variant af det slaviske Nadia, der igen er en kortform af det russiske Nadežda med betydningen "håb". Det franske og germanske sprog formidlede navnet videre til resten af Europa, og det fik særlig udbredelse i fransktalende lande samt i det tyske sprogområde i løbet af det 20. århundrede. Etymologisk peger Nadine altså tilbage mod en slavisk og russisk navnetradition, selvom det i dag oftest opfattes som et vesteuropæisk navn.

I Danmark begyndte Nadine at dukke op mere regelmæssigt fra midten af 1980'erne. Navnets største popularitet herhjemme faldt i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne: i 1989 fik 14 nyfødte piger navnet, i 1990 fik 19 det og i 1991 fik 16 det, hvilket placerede Nadine omkring en rang som nummer 200 til 220 i de år. Herefter dalede interessen gradvist, og fra årtusindskiftet og frem har antallet af nyfødte med navnet været meget beskedent. I de seneste år gives det til blot 0 til 5 piger om året, og i 2024 bar navnet en rang på nummer 729 blandt nyfødte. I alt bærer knap 450 danskere i dag navnet Nadine.

Nadine signalerer en kosmopolitisk og elegant stil. Det er et navn, der hverken er nordisk-traditionelt eller markant internationalt, men befinder sig i et mellemrum, der appellerede til forældre i 1980'erne og 1990'erne, som ønskede noget lidt anderledes end tidens dominerende navne. Udtalen på dansk følger nogenlunde den franske udtale, "na-DEEN", og navnet er let at udtale og stave korrekt i en dansk sammenhæng. Nærmeste navnesøskende er Nadia og Nadja, der deler den slavisk-franske oprindelse og ligeledes har haft perioder med popularitet i Danmark.