Nora

Nora er oprindeligt en kortform af de længere navne Eleonora og Honorora. Eleonora spores tilbage til det oldprovençalske Aliénor og har mulige forbindelser til det græske ord for lys, mens Honorora stammer fra det latinske honor, som betyder ære. I dag betragtes Nora dog som et fuldgyldigt selvstændigt fornavn i de fleste lande, herunder Danmark. Navnet deler sin klare, vokalrige lyd med andre kortformer som Nora, Lena og Nina, der alle har opnået status som egentlige fornavne.

Popularitetsudviklingen for Nora i Danmark er bemærkelsesværdig. Frem til midten af 1990'erne var det nærmest ukendt blandt nyfødte, med kun ganske få registrerede hvert år. Fra 2002 begyndte interessen at stige støt, og i 2004 nåede det for første gang top 100 med 62 nyfødte. Væksten fortsatte op gennem 2010'erne, og i 2017 landede Nora på en 9. plads med hele 336 nyfødte. Siden da har det befæstet sig i den absolutte top 10: i 2024 lå det igen på en 9. plads med 364 nyfødte piger, og i hele befolkningen bærer knap 4.600 danskere navnet.

Nora appellerer til forældre, der ønsker et kort og stærkt navn med kun fire bogstaver og to stavelser, der er nemt at udtale og stave på tværs af sprog og kulturer. Navnet fungerer godt internationalt, da det kendes i blandt andet Norge, Sverige, Irland, Italien og de arabiske lande. Det har en varm og rund klang, og den norske dramatiker Henrik Ibsens skuespil Et dukkehjem fra 1879, hvor hovedpersonen hedder Nora, har uden tvivl bidraget til navnets positive associationer i Skandinavien.

Stavevarianter som Norah forekommer og giver navnet en let irsk eller angelsaksisk tone. I Danmark er Nora den klart mest udbredte stavemåde. Navnet er beslægtet med Eleonora og Leonora, som er de fulde former, og disse bruges af forældre, der ønsker et mere klassisk og formelt navn med samme daglige kortform.