Rebecca

Rebecca har rødder i det hebraiske navn Ribqah, som optræder i Det Gamle Testamente som navnet på Isaks hustru og mor til tvillingerne Jakob og Esau. Betydningen er omdiskuteret, men tolkes oftest som "den der binder fast" eller "snare", formentlig med en metaforisk betydning om et stærkt bånd. Navnet kom til Europa via den latinske og græske bibeloversættelse og har i dansk form traditionelt været stavet Rebekka, mens den engelsksprogede stavemåde Rebecca gradvist har vundet indpas.

I Danmark begyndte Rebecca for alvor at slå igennem i 1990'erne. Fra beskedne 53 nyfødte i 1985 steg tallet markant gennem årtiet og nåede sit toppunkt omkring årtusindskiftet, hvor 165 piger fik navnet i 1999 og 154 i 2001. I denne periode lå Rebecca konsekvent i top 50 blandt de mest populære pigenavne. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang: i 2011 var antallet faldet til 58 nyfødte, og i 2024 blev kun 8 piger registreret med navnet, svarende til en placering som nummer 402 på listen over de mest brugte navne til nyfødte piger.

Rebecca tilhører den gruppe af bibelske navne, der oplevede en kraftig bølge af popularitet i Danmark i 1990'erne og 2000'erne, parallelt med navne som Mathilde, Sarah og Maria. Navnet signalerer en klassisk, kristen navnetradition med international genkendelighed, og det klinger naturligt på både dansk og engelsk. Det er et navn, der i dag primært bæres af kvinder født i denne periode, mens det stort set ikke længere gives til nyfødte.

Den traditionelle danske stavemåde er Rebekka med dobbelt-k, som også er den form der optræder i den danske bibel. Rebecca med ét k er den engelske variant, men begge former bruges i Danmark og er godkendt af Familieretshuset. Kortformen Becca bruges af og til som kælenavn, særligt i engelsksprogede sammenhænge.