Sóley

Sóley er et oldnordisk naturnavn med rødder i islandsk og færøsk navnetradition. Ordet sóley er islandsk og færøsk for smørblomst, den gule engblomst (Ranunculus acris), og er dannet af sól (sol) og ey (ø eller mark). Blomstens lysegule farve og forbindelsen til solskin giver navnet en klar og levende billedlig betydning. Det hører til en gruppe nordiske naturnavne, der tager udgangspunkt i vilde blomster og planter frem for de mere udbredte mytologiske eller bibelske navnetyper.

I Danmark er Sóley et meget sjældent navn. Statistikkerne fra Danmarks Statistik viser, at der i perioden fra midten af 1980'erne og frem til 2009 reelt ingen nyfødte fik navnet, og at det kun kortvarigt dukkede op med 4 nyfødte i 2010. Herefter var der igen mange år uden registrerede navngivninger, indtil 2024, hvor 3 nyfødte piger fik navnet, svarende til en placering som nummer 729 blandt alle pigenavne det år. I hele befolkningen bæres navnet af blot 38 personer. Det er altså et yderst ualmindeligt navn i dansk sammenhæng.

Sóley appellerer til forældre, der søger et nordisk pigenavn med en naturnær betydning og en visuel og lydlig egenart. Det er et kort navn på fem bogstaver, hvilket giver det en let og elegant form, og udtalen, omtrent "SOH-lei", falder naturligt. Den islandske akut-accent over ó er en del af den korrekte stavning og signalerer navnets oprindelse vest for Danmark. Mange vil forbinde navnet med Island, og det kan ses som et bevidst valg for familier med tilknytning til islandsk eller færøsk kultur, eller blot for forældre der ønsker et nordisk navn uden for den gængse danske navneliste.

Navnet kendes i Island og på Færøerne, hvor det har en lang tradition som pigenavn. Den islandske sanger Sóley (Sólveig Matthildur Kristjánsdóttir) har givet navnet international opmærksomhed inden for indie- og folkmusik. En dansk stavning uden accent, altså Soley, ses lejlighedsvis, men den accentuerede form er den mest autentiske og udbredte.