Sabrina

Sabrina har sine rødder i keltisk og latinsk tradition. Navnet stammer fra det latinske Sabrina, som var romernes betegnelse for floden Severn i det nuværende England og Wales. I keltisk og romersk mytologi var Sabrina en floднymfe, der boede i disse vande, og hendes historie er genfortalt i bl.a. John Miltons maskeoptræden Comus fra 1634. Navnet binder sig altså til natur, vand og oldtidens fortælletradition.

I Danmark nåede Sabrina sin absolutte top i slutningen af 1980'erne. Navnet debuterede på statistikkerne i 1985 med 49 nyfødte og rang #102, men voksede hurtigt: i 1989 var det oppe på en placering som #37 med 192 nyfødte piger. En medvirkende faktor var sandsynligvis den italo-pop-sangerinde, der blot kendes som Sabrina, og som fik stort gennembrud i Europa i 1987-1988. Fra 1990 begyndte interessen gradvist at falde, og i 2000'erne lå navnet stabilt i den nedre halvdel af toppen. I dag registreres kun 3-7 nyfødte Sabrinas om året, og det placerer det på rang #729 blandt nyfødte.

Sabrina er i dag et gammelt navn i dansk sammenhæng, i den forstand at det var udbredt for en til to generationer siden, men sjældent vælges til nyfødte nu. De knap 2.638 kvinder i Danmark, der bærer navnet, er overvejende født i perioden 1985-2000. Stilen er sydeuropæisk og let eksotisk for danske ører, med et blødt lydmønster der adskiller sig fra de mere korthuggede nordiske navne. Det appellerede til forældre, der i 1980'erne søgte noget melodiøst og internationalt klingende.

Stavemæssigt er Sabrina den klart dominerende form på dansk. Varianten Sabrine forekommer, men er endnu sjældnere. På internationalt plan bruges navnet i mange lande, bl.a. Italien, Frankrig og USA, hvor det ligeledes toppede i slutningen af 1980'erne og tidligt 1990'erne, delvist drevet af den populærkulturelle interesse for det mytologiske navn.