Siff

Siff er en variant af det oldnordiske navn Sif, der i norrøn mytologi var gudindens navn for jord og frugtbarhed og samtidig Thors hustru. Det grundlæggende ord bag navnet er "sifjar", et oldnordisk begreb for slægtsbånd og svogerskab. Stavemåden med dobbelt f adskiller Siff fra den mere bogstavtro form Sif og giver navnet et let moderne præg uden at miste den nordiske karakter. Navnet optræder i de islandske sagaer og eddadigte og har dermed en dokumenteret brug, der går mere end tusind år tilbage.

I Danmark har Siff været i brug siden mindst 1980'erne, men det var i perioden fra slutningen af 1990'erne og frem til midten af 2000'erne, at interessen toppede. I 2006 og 2007 blev 19 og 18 piger henholdsvis navngivet Siff, og i 2019 nåede tallet op på 21 nyfødte, hvilket var det højeste registrerede i hele perioden. Herefter er antallet aftaget, og de seneste tal viser 5 nyfødte i 2024. I alt bærer knap 455 danskere i dag navnet, og det placerer Siff som et klart nichenavn, hverken sjældent eller fremtrædende på toppe-100-lister.

Siff er et kort navn på blot fire bogstaver, og den kompakte form giver det en lethed og tydelighed, der appellerer til forældre, der søger noget nordisk uden de lange sammensatte navne. Navnet signalerer historisk bevidsthed og tilknytning til den skandinaviske kulturarv, og det vælges typisk af forældre med interesse for vikingekulturen og den norrøne mytologi. Udtalen er enkel og entydig på dansk, og navnet fungerer både alene og som førsteled i dobbeltnavne.

Den tætteste navnevariant er Sif, der er den klassiske, enkle stavemåde og bruges både i Danmark, Norge og på Island. Siff med dobbelt f er særlig brugt i Danmark og Sverige og opfattes af mange som en blødere eller mere moderne version. Begge former deler den samme mytologiske baggrund og giver pigen en tydelig nordisk identitet, der er let at udtale i hele Skandinavien.