Signe

Signe er et gammelt nordisk pigenavn med oprindelse i det norrøne Signý, sammensat af "sigr" (sejr) og "ný" (ny). Navnet har dermed den samme stærke sejr-rod som beslægtede nordiske navne som Sigrid, Sigrun og Sigrid. Det har været i brug i Skandinavien siden vikingetiden og er i dag særlig udbredt i Danmark, Norge og Sverige, hvor det opfattes som et ægte nordisk og historisk forankret navn.

I Danmark oplevede Signe sin store blomstringstid fra midten af 1990'erne til midt i 2000'erne. I 1995 fik 423 nyfødte piger navnet, og fra 2001 til 2006 lå Signe uafbrudt i top 15 med op til 458 nyfødte om året. Toppunktet var 2001, hvor det nåede en 13.-plads. Herefter begyndte en gradvis tilbagegang: i 2010 var antallet faldet til 218 nyfødte, og i de seneste år gives navnet til under 100 piger om året. I 2024 var der 66 nyfødte Signe'r, svarende til en 90.-plads. Til gengæld bæres navnet i dag af over 14.000 danskere, hvilket afspejler den store tilslutning det havde i tidligere årtier.

Signe signalerer nordisk identitet og historisk dybde. Det er et kort og klart navn med kun fem bogstaver, som udtales præcis som det staves, og som sidder let i både tale og hukommelse. Forældre der vælger Signe i dag, søger typisk et navn med rødder i skandinavisk kultur frem for et moderne eller internationalt navn. Det har en solid, jordbunden klang uden at virke gammeldags tungt.

Nært beslægtede navne er Signý, som er den oprindelige norrøne form og stadig bruges på Island, samt det norske og svenske Signe, der staves og bruges på samme måde som den danske form. Sigrid og Sigrun deler den samme etymologiske rod og kan ses som stilmæssige søsternavne for forældre der er tiltrukket af den nordiske navnetradition.