Silja

Silja er en nordisk variant af det latinske Caecilia, som igen stammer fra den romerske familienavn Caecilius. Grundordet menes at være det latinske caecus, der betyder "blind", men i Norden har navnet levet sit eget liv langt fra denne etymologi. Det opstod som en folkelig, forkortet udtaleform af Cecilia og er særligt knyttet til finsk og skandinavisk navnetradition. I Finland er Silja meget udbredt og forbindes bl.a. med Väinö Linnas romanfigur Silja fra romanen "Den siste af sin slægt" (1931), som har givet navnet en litterær klang i de nordiske lande.

I Danmark har Silja haft en bemærkelsesværdig popularitetskurve. Fra beskedne begyndelser i midten af 1980'erne, hvor blot 4 piger om året fik navnet, tog det for alvor fart fra begyndelsen af 2000'erne. Toppen blev nået omkring 2010-2011, hvor henholdsvis 74 og 75 nyfødte piger fik navnet, og Silja rangerede som nummer 86-90 blandt alle pigenavne i Danmark. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang, og de seneste år er tallet stabiliseret på omkring 25-30 nyfødte om året, svarende til en placering omkring nummer 165-195 på popularitetslisten. I alt bærer ca. 1.254 kvinder og piger i Danmark i dag navnet Silja.

Navnet er kort og præcist med sine fem bogstaver og udtales naturligt på dansk uden nogen tvetydighed. Det er let at stave og huskes let, hvilket ofte nævnes som en praktisk kvalitet ved kortere navne. Silja hverken er gammeldags eller ultramoderne, men placerer sig i en nordisk navnetradition, der opleves som varm og jordnær. Det vælges typisk af forældre, der ønsker et navn med nordisk tilknytning uden at gå den mere markante vikingevej med navne som Astrid eller Ragnhild.

Stavevarianter findes, om end de er sjældne i Danmark. Silja er langt den mest brugte form, mens Silje er en norsk parallel, og Cecilia den latinske grundform som stadig bruges selvstændigt i Danmark. Navn­edagen for Silja fejres i Finland den 22. november, samme dag som Cecilia, hvilket afspejler den direkte slægtsskab mellem de to navne.