Simone

Simone er den franske og italienske kvindelige form af Simon, der igen går tilbage til det hebraiske Shimon med betydningen "den der hører" eller "Gud har hørt". Navnet er beslægtet med det bibelske Simon Peter og har rødder i den kristne navnetradition, men det var den franske form, der for alvor slog igennem internationalt. I Frankrig har Simone længe været et klassisk kvindenavn, ikke mindst knyttet til den franske forfatter og filosof Simone de Beauvoir, der gav navnet en intellektuel og stærk klang.

I Danmark begyndte Simone at vinde frem i midten af 1980'erne. Fra beskedne 58 nyfødte i 1985 steg navnet hurtigt i popularitet og nåede sit absolutte højdepunkt i perioden 1992-1995, hvor det lå som et af de femten mest valgte pigenavne med op mod 474 nyfødte i 1993. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang: i 2003 var antallet faldet til 110 nyfødte, og efter 2012 accelererede faldet markant. I 2024 fik kun 6 piger navnet, hvilket placerer det som nummer 476 blandt nyfødte piger. Til gengæld bærer mere end 6.600 kvinder i Danmark i dag navnet, et tydeligt vidnesbyrd om navnets storhedstid i 1990'erne.

Simone signalerer en fransk, kosmopolitisk stil og appellerede i sin storhedstid til forældre, der ønskede et navn med international klang uden at gå på kompromis med en vis klassisk tyngde. Navnet udtales med tryk på anden stavelse, si-MO-ne, og den franske udtale har altid været en del af navnets appel i Danmark. Det skiller sig ud fra de rent nordiske navne ved sin romanske bløde slutlyd og sine tre stavelser. Stavevarianter er sjældne på dansk, men man ser lejlighedsvis den italienske stavemåde gå igen.

I dag regnes Simone som et generationsnavn, stærkt forbundet med kvinder født i perioden 1990-2000. Nye forældre vælger det stort set ikke længere, og det hører nu til de navne, der bæres primært af voksne kvinder i trediverne og fyrrerne. Det er beslægtet med mandenavnet Simon, der fortsat bruges aktivt i Danmark, og den franske mandlige form Siméon forekommer hist og her i internationale sammenhænge.