Smilla

Smilla er et pigenavn med en særlig dansk og nordisk klang, som de fleste forbinder med forfatteren Peter Høegs internationalt hylede roman "Frøken Smillas fornemmelse for sne" fra 1992. Romanen, og ikke mindst filmatiseringen fra 1997, satte navnet på landkortet og gjorde det til et af de mere markante eksempler på, hvordan litteraturen direkte kan påvirke navnemode. Etymologisk er Smilla sandsynligvis beslægtet med kælenavnet Milla og menes af nogle at have rødder i grønlandsk eller inuitsproget ord for "lille sne", hvilket passer godt til romanens motiver og stemning. Den præcise oprindelse er dog ikke klarlagt.

Popularitetsudviklingen fortæller en tydelig historie. Inden 1997 var der stort set ingen nyfødte med navnet i Danmark. Fra 1997 begyndte et langsomt opsving, og gennem nullerne accelererede det markant: i 2000 fik 24 piger navnet, i 2004 var tallet oppe på 59, og i 2007 toppede det med 125 nyfødte Smillaer, hvilket placerede det som nummer 56 på ranglisten over årets pigenavne. Den popularitet holdt sig frem til begyndelsen af 2010'erne, hvor navnet gradvist mistede terræn. Fra 2014 faldt antallet af nyfødte med navnet støt, og i de seneste år er det igen et sjældnere valg med blot 6 til 13 nyfødte om året.

Stilmæssigt placerer Smilla sig i en særlig kategori af nordisk-litterære pigenavne, der både lyder bløde og har substans bag sig. Det er ikke et navn man vælger for at følge en aktuel trend, men snarere fordi man sætter pris på dansk kulturhistorie og den nordiske natur. Navnet klinger godt på dansk, er let at udtale og stave, og det skiller sig ud uden at være konstrueret eller fremmedartet. Kombinationen af bløde lyde og et stærkt kulturelt referencepunkt giver det en genkendelighed, der rækker ud over landets grænser.

En nær variant er Smila med enkelt l, som dog er sjælden i Danmark. Navnet forveksles af og til med Milla eller Emilia, som deler de samme afsluttende lyde, men Smilla skiller sig klart ud med sit særlige forbogstav og sin stærke kulturelle association.