Tilde

Tilde er en nordisk kortform af Mathilde, som igen går tilbage til det gammelhøjtyske navn Mahthildis. Det er sammensat af elementerne "maht" (magt, kraft) og "hild" (kamp), og navnets egentlige betydning er altså noget i retning af "den kraftfulde i kamp". Selvom denne krigerske oprindelse ligger langt fra den måde, vi oplever navnet i dag, er der en fast forankring i nordisk og germansk navnetradition. Tilde opstod som en naturlig afstumpning af Mathilde og etablerede sig med tiden som et fuldt selvstændigt fornavn i Skandinavien.

I Danmark begyndte Tilde at dukke op på navnelisterne i midten af 1980'erne, men antallet af nyfødte med navnet var i starten beskedent, typisk 14 til 25 om året. Fra årtusindskiftet tog udviklingen fart: i 2000 fik 38 nyfødte piger navnet, og i 2003 var det oppe på 81. Toppen nåede Tilde i 2008, da 148 nyfødte fik det, svarende til en placering som nummer 48 på listen over de mest populære pigenavne det år. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang, og de seneste år har tallet stabiliseret sig på 52 til 62 nyfødte om året og en placering omkring nummer 100 til 110. I alt bærer godt 2.600 danskere i dag navnet Tilde.

Tilde appellerer til forældre der sætter pris på korte, lyse navne med nordisk klang. Navnet er let at udtale og stave, og det trives i det danske sprog uden at lyde fremmed eller konstrueret. Det har en venlig, ukompliceret lyd der gør det velegnet til både hverdagsbrug og mere formelle sammenhænge. Det er hverken gammeldags eller moderigtige på en overfladisk måde, men opleves som rodfæstet og naturligt.

Den tætteste navnevariant er naturligvis Mathilde, som stadig er langt mere udbredt i befolkningen som helhed. Andre beslægtede former tæller Tildе med varierende stavemåder samt nordiske paralleller som Hilde og Hildur. Tilde bruges næsten udelukkende som pigenavn og er i den danske navnetradition et godt eksempel på, hvordan et kælenavn kan løsrive sig og stå helt på egne ben.