Tine

Tine er en nordisk kortform af Kristine eller Katrine og har rødder i både det latinske Christiana og det græske Aikaterine. Som selvstændigt fornavn er Tine særligt knyttet til Skandinavien og Nederlandene, og i Danmark fandt det sin store udbredelse i løbet af 1980'erne.

Popularitetsmæssigt var Tine tydeligst på den danske navnescene i midten af 1980'erne. I 1985 lå navnet på en 24. plads med hele 240 nyfødte piger, og frem til slutningen af årtiet holdt det sig støt inden for top 50. Herefter faldt interessen gradvist, og fra begyndelsen af 2000'erne blev navnet givet til meget få nyfødte hvert år. I dag bærer over 7.600 danske kvinder navnet, men det gives nærmest ikke til nyfødte, og Tine er dermed et udtalt generationsnavn.

Som navn er Tine kort og klangfuldt med kun fire bogstaver og to stavelser. Det har et venligt, uformelt præg og forbindes i mange danskeres bevidsthed med 1980'ernes navnemode, hvor korte og enkle nordiske navne var populære. Det passer godt som både for- og mellemnavn og har en lethed, der gør det nemt at udtale på tværs af sprog.

Beslægtede navne og varianter tæller Kristine, Katrine, Tina, Stine og den internationale Christine. Tine kan også optræde som en venlig hverdagsform af disse navne, selv om det i dag er fuldt anerkendt og registreret som et selvstændigt fornavn i Danmark.