Una

Una er et af de navne, der kan spores ad flere ruter tilbage til oldtiden. Den mest citerede oprindelse er latin, hvor una simpelthen betyder "én" eller "den ene". Det irske og keltiske navn Úna, der har samme udtale, knyttes i irsk tradition til en halvmytisk figur og betragtes som et af de ældste irske kvindenavne. Dertil kommer en oldnordisk forbindelse: på Island bruges Úna stadig som et levende navn med rødder i den norrøne navnetradition. Alle tre tråde mødes i den samme lydbillede, og det gør Una til et navn med en usædvanlig bred kulturhistorisk resonans.

I engelsk litteraturhistorie er Una mest kendt fra Edmund Spensers renæssanceepos The Faerie Queene fra 1590, hvor hun optræder som personifikation af sandhed og religiøs enhed. Denne litterære forbindelse har givet navnet et vist intellektuelt præg, og det bruges sporadisk i engelsksprogede lande helt frem til i dag. I Irland og på Færøerne er varianter af navnet aldrig gået helt af brug.

I Danmark har Una ligget meget lavt i statistikkerne frem til midten af 1990'erne, hvor de første registrerede navngivninger dukker op. Frem mod 2010 gav det kun anledning til meget få nyfødte pr. år. Fra 2014 begyndte en mere mærkbar interesse: det år fik 12 piger navnet, og i 2020 nåede det et foreløbigt højdepunkt med 17 nyfødte. Siden er det stabiliseret omkring 11-12 om året, og seneste opgørelse placerer det som nr. 324 blandt pigenavne til nyfødte, med i alt 265 bærere i den samlede befolkning. Det er stadig et sjældent navn, men det er ikke længere ukendt.

Una er et kort navn på blot tre bogstaver, let at stave og udtale på tværs af sprog, hvilket appellerer til familier med internationale forbindelser. Det passer stilmæssigt ind i den tendens, der har trukket danske forældre mod korte, klangfulde navne med nordisk eller keltisk islæt, i selskab med navne som Ida, Pia eller Ulla, men med en mere eksotisk og litterær klang. Stavevarianter som Úna (irsk/islandsk) eller Oona (engelsk variant) forekommer, men i Danmark er Una den mest udbredte form.