Zita

Zita er et latinsk og italiensk pigenavn med rødder i middelalderens Toscana. Navnet stammer fra det toscanske ord zita, som betød "ung pige" eller "jomfru", og det er uløseligt forbundet med Sankt Zita fra Lucca (1218-1278), en from tjenestepige som levede et liv i ydmyghed og fromhed og siden blev kanoniseret af den katolske kirke. Hun er i dag skytshelgen for hushjælpere og tjenestepiger, og hendes navn spredte sig gradvist til resten af Europa via den katolske helgentradition.

I Danmark er Zita et meget sjældent navn. Statistikken viser, at der i hele befolkningen kun er omkring 198 kvinder med navnet, og i de seneste årtier er der nærmest ingen nyfødte blevet døbt Zita. Den eneste undtagelse i de tilgængelige data er 1990, hvor 4 piger fik navnet. Det er et navn der aldrig har haft nogen reel popularitetsperiode i Danmark og derfor kan betragtes som decideret usædvanligt herhjemme.

Uden for Danmark er Zita mest hjemme i Ungarn, Polen og Italien, hvor det stadig bruges som et traditionelt kvindenavn med katolske konnotationer. I Ungarn er det et etableret fornavn og kendes bl.a. fra den østrigsk-ungarske kejserinde Zita af Bourbon-Parma (1892-1989), som bar navnet med stor historisk vægt. Det korte og markante navn på blot fire bogstaver giver det en skarp og distinkt lyd, der adskiller det fra de fleste øvrige navne i den danske navneskik.

Varianter af navnet inkluderer Zyta (polsk stavemåde) samt det beslægtede Cita. I Danmark vil navnet umiddelbart opfattes som eksotisk og sydeuropæisk, og det vil med stor sandsynlighed skille sig ud i en dansk skoleklasse. For forældre der søger et historisk funderet, kristeligt navn med international klang, er Zita en særegen mulighed.