Anton

Anton er en latinsk og germansk form af det klassiske romerske navn Antonius, som tilhørte en af Roms mest kendte slægter. Navnet er nært beslægtet med Marcus Antonius, den romerske feltherre og statsmand, og det har spredt sig til det meste af Europa via den kristne tradition og den romerske kulturarv. I Danmark har Anton eksisteret som drengenavn i århundreder, men det er først i de seneste årtier, at det for alvor har fundet fodfæste som et hverdagsnavn.

Popularitetsudviklingen for Anton er ganske markant. I midten af 1980'erne var det et sjældent navn med blot 12-17 nyfødte om året og rang omkring #150. Fra midten af 1990'erne begyndte interessen at vokse støt, og ved årtusindskiftet lå det allerede på en #40-placering med over 200 nyfødte årligt. Fremgangen fortsatte ind i 2000'erne og 2010'erne, og i 2014 nåede Anton sit hidtidige højdepunkt som #8 på ranglisten med 338 nyfødte drenge. De seneste år er det faldet en smule tilbage til pladser omkring #25-27, men 229 nyfødte i 2024 vidner om, at navnet fortsat er et af Danmarks mest valgte drenge navne.

Anton er et kort navn på blot fem bogstaver, og netop korthed og enkelhed er noget af det, der gør det attraktivt for mange forældre. Det udtales klart og tydeligt på dansk, er nemt at stave og fungerer godt sammen med både enkle og mere sammensatte efternavne. Navnet signalerer en vis klassisk soliditet uden at virke gammeldags, og det appellerer til forældre der søger noget genkendeligt og velprøvet frem for modebetingede alternativer.

Navnet kendes i varianter som Anthon og Antон (i slaviske lande), mens den kvindelige pendant hedder Antonia. På dansk er Anton den langt mest udbredte stavemåde, og Anthon forekommer kun sjældent. Internationalt er navn et af de mest udbredte drengenavne i Europa og genkendes uden problemer i dansk, tysk, svensk, spansk og slavisk sprogområde.