Benjamin

Benjamin er et hebraisk navn med meget lange historiske rødder. Det stammer fra det gammeltestamentlige Binyamin, der tolkes som "højre hånds søn" eller "søn af lykken", og bæres i Bibelen af Jakob og Rakels yngste søn, der blev stamfader til en af Israels tolv stammer. Navnet spredte sig til Europa via den kristne tradition og har siden middelalderen været brugt i mange lande. I Danmark er det godkendt og veletableret og passer naturligt ind i både nordisk og international navnetradition.

Popularitetsmæssigt tog Benjamin for alvor fat i Danmark fra midten af 1980'erne. I 1985 blev 109 drenge døbt Benjamin, og tallet steg støt gennem 1990'erne, hvor det passerede 300 om året. Toppen blev nået i perioden 2003-2013, hvor navnet hvert år lå omkring rang 17-25 blandt nyfødte drenge, med op til 412 nyfødte i 2006. Siden da er brugen gradvist faldet, og i 2024 fik 121 drenge navnet, svarende til en placering som nummer 56 på listen over de mest populære drengenavne. Over 12.000 danskere bærer i dag navnet Benjamin.

Benjamin er et langt navn på otte bogstaver, og det har en fyldig, vellydende klang, der giver det en vis vægt og personlighed. Navnet signalerer en forælder med sans for tradition og bibelhistorie, men uden at virke gammeldags. Det fungerer stærkt på tværs af sproggrænser, da Benjamin er umiddelbart genkendelig i både engelsktalende, fransktalende og spansktalende lande. Det bruges af familier med meget forskellig baggrund og er hverken et udpræget religiøst signal eller et rent modepræget valg.

Til daglig forkortes Benjamin ofte til Ben eller Benny, hvilket giver navnet en lidt mere uformel og frisk side. Stavemåden er standardiseret i Danmark, og varianter som Benjamen eller Benjamín forekommer sjældent. Navnet kombinerer godt med både kortere og længere mellemnavne og er et velafprøvet valg med dokumenteret popularitet igennem fire årtier.