Benyamin

Benyamin er en arabisk og persisk stavning af det gammeltestamentlige navn Benjamin, som på hebraisk betyder "søn af den højre hånd" eller tolkes som "søn af lykken". I Bibelen var Benjamin den yngste af Jakobs tolv sønner og stamfader til en af Israels tolv stammer. Fordi navnet har rødder i den hebraiske tradition, er det gået ind i både den kristne, jødiske og islamiske navnetradition, og det er netop den arabiske og persiske form Benyamin, der er blevet hjemsted for den islamiske brug af navnet.

I Danmark har Benyamin aldrig været et udbredt navn, men statistikken viser en gradvis tilstrømning fra slutningen af 1990'erne. De første registrerede nyfødte optræder i 1996, og frem mod 2010 steg antallet støt, med toppunkter på 12 nyfødte i både 2010 og 2012, svarende til en placering omkring rang 269 blandt drengenavne det år. I de efterfølgende år er antallet faldet igen, og i 2024 fik kun 3 drenge navnet. I alt bærer knap 179 personer navnet i Danmark i dag.

Benyamin er et langt drengenavn på otte bogstaver, og det klinger anderledes end den mere udbredte danske form Benjamin. Det vælges typisk af familier med arabisk, persisk eller pakistansk baggrund, og det signalerer en bevidst forbindelse til islamisk navnetradition og kulturel identitet. Udtalen følger den arabisk-persiske tradition med tryk på anden stavelse: be-nya-MIN, i modsætning til den danske udtale af Benjamin.

Stavevarianter inkluderer Benjamin (den internationale og bibelske form), Benjamín (spansk) samt Binjamin (hebraisk). Kortformen Ben bruges på tværs af alle varianter og fungerer fint i en dansk hverdag. Benyamin er dermed et navn, der bærer en lang religiøs og kulturel historie, men som i en dansk kontekst stadig er relativt sjældent.