Claus

Claus er en forkortet form af Nikolaus, som igen er den latinske version af det græske Nikolaos, sammensat af nikē (sejr) og laos (folk). Navnet har været udbredt i Europa siden middelalderen, blandt andet takket være den populære helgen Sankt Nikolaus, som også er ophav til navnet Santa Claus. I Danmark blev det indarbejdet som et selvstændigt navn og har eksisteret side om side med den tyske stavemåde Klaus.

Populariteten for Claus som drengenavn nåede sit højdepunkt i midten af 1980'erne, hvor det lå på en placering som nummer 39 til 40 blandt nyfødte i 1985 og 1986 med henholdsvis 170 og 168 nyfødte om året. Derefter fulgte en markant og vedvarende nedgang: i 1993 var antallet faldet til 49 nyfødte, og fra år 2000 og frem var der sjældent mere end en håndfuld om året. Siden 2010 gives navnet stort set ikke til nyfødte, og i dag bærer knap 21.000 danskere navnet, de fleste i den midaldrende og ældre generation.

Som navn betragtet er Claus kort, direkte og uden overdreven staffage. Det passer ind i gruppen af énstavelsesnavne og korte tostavelsesnavne fra samme æra, som Lars, Per og Bent, der alle prægede navnelisterne i de årtier, hvor efterkrigstidens generationer fik børn. Claus har en fast, maskulin klang og er let at udtale og stave på tværs af de nordiske lande.

Stavemåden Klaus er den tyske og norske variant og er ligeledes udbredt i Danmark. Begge former er afledninger af Nikolaus, og kortformen Niklaus kendes især fra schweizisk og sydtysk sprogbrug. Kælenavnet Nico bruges i dag hyppigere som selvstændigt fornavn end som forkortelse af Nikolaus-familien.