Klaus

Klaus er en kortform af det græske navn Nikolaos, der betyder "folkenes sejrherre". Nikolaos blev via latin til Nicolaus, og den tyske og skandinaviske kortform Klaus opstod i middelalderen. Navnet er nært beslægtet med Claus, som er den mere udbredte stavemåde i Danmark, og begge former har været brugt side om side i mange årtier.

Popularitetsmæssigt havde Klaus sin storhedstid i Danmark i 1980'erne, hvor det lå på ranglisterne som et af de mere brugte drengenavet. I 1986 toppede det med 106 nyfødte og en placering som nummer 54 på listen over de mest populære drengenavet det år. Fra slutningen af 1980'erne begyndte tilslutningen at falde støt, og efter årtusindskiftet registreredes kun en håndfuld nyfødte om året. Fra cirka 2006 er det næsten ophørt med at blive givet til nyfødte, og i de seneste år er der reelt ingen eller ganske få nyfødte med navnet. Det bæres i dag primært af mænd født i efterkrigstiden og frem til begyndelsen af 1990'erne, og knap 8.800 danskere bærer navnet.

Som navn er Klaus kort og markant med kun fem bogstaver og en klar, direkte udtale. Det har en lidt nordeuropæisk, borgerlig karakter og associeres i Danmark med de generationer, der voksede op i 1960'erne og 1970'erne. Navnet virker i dag aldersbestemt og gives sjældent til børn, men det er velkendt og let genkendeligt for alle danskere.

De nært beslægtede former tæller Claus (den hyppigste danske stavemåde), Nicolaus, Nikolaj og Niels, som alle stammer fra samme græske rod. På andre sprog kendes parallelle former som Niklaus (schweizisk-tysk), Klaas (hollandsk) og Nicolas (fransk og spansk).