Dennis

Dennis har rødder i den antikke verden. Navnet er en angliseret form af Denis/Denys, der via latin stammer fra Dionysius og den græske gud Dionysos. I den kristne tradition er navnet knyttet til den hellige Dionysius, der blev Frankrigs skytshelgen og gav navn til en lang europæisk navnetradition. Fra Frankrig spredte navnet sig til England, og derfra fandt det vej til Skandinavien i det 20. århundrede.

I Danmark oplevede Dennis en markant opblomstring fra 1970'erne og frem til midten af 1980'erne. Navnet toppede i 1985 som det 14. mest populære drengenavn med hele 481 nyfødte, og holdt sig i top 25 frem til 1990. Herefter begyndte et støt og ubrudt fald: i 1998 var antallet nede på 79, og fra midten af 2000'erne forsvandt det nærmest fra nyfødte-statistikkerne. I 2024 er Dennis praktisk talt ophørt med at blive givet til nyfødte drenge, mens over 11.000 danskere stadig bærer navnet.

Dennis tilhører den bølge af engelsksprogede navne, der vandt stor popularitet i Danmark i efterkrigstiden og kulminerede i 1970'erne og 1980'erne, sammen med navne som Brian, Kim og Michael. Det har en maskulin og ukompliceret klang, og blev særligt knyttet til en hel generation af danskere født i disse årtier. I dag bærer Dennis-generationen navnets historiske aftryk, og navnet opleves af mange som klart tidsstemplet.