Joachim

Joachim er et hebraisk navn med rødder i det gammeltestamentlige Yehoyaqim, der betyder "Gud løfter op" eller "Herren opretter". Navnet er nært beslægtet med Jojakim, der optræder i Bibelen som kongen af Juda, og det spredte sig til Europa via den kristne tradition, bl.a. gennem helgenen Joachim, der i katolsk og ortodoks tradition regnes som Jomfru Marias far. Den forbindelse har givet navnet en solid plads i den kristne navnekultur gennem mange århundreder.

I Danmark har Joachim en tydelig popularitetshistorie. Navnet dukkede op på statistikkerne i 1985 med 33 nyfødte og steg støt gennem slutningen af 1980'erne og frem mod 1990'erne. De stærkeste år var 1990, 1993, 1994, 1995, 1997 og 1998, hvor navnet lå mellem rang 56 og 67 og typisk fik 92-128 nyfødte om året. Fra år 2000 begyndte tilbagegangen, og efter 2005 faldt det markant uden for top 150. I de seneste år er antallet af nyfødte med navnet nede på blot 4-10 om året, og i 2024 ligger det på rang 343. Joachim er i dag et gammelt navn, der stort set ikke vælges til nyfødte længere, men som stadig bæres af knap 2.400 danskere.

Navnet signalerer klassisk dannelse og historisk tyngde. Det er hverken moderigtigt eller hverdagsagtigt, og forældre der valgte det i 1990'erne, søgte ofte et navn med substans og en vis fornem klang. I dansk sammenhæng er navnet desuden knyttet til prins Joachim, søn af dronning Margrethe II, hvilket sandsynligvis bidrog til navnets popularitetspeak i netop den periode. Udtalen er fast og entydig på dansk: Jo-a-kim, med tryk på første stavelse.

Stavemåden Joachim er den dominerende form i Danmark. I andre sprog og kulturer kendes varianter som Joaquín (spansk), Gioacchino (italiensk) og Joakim, der bruges i de øvrige nordiske lande og også forekommer i Danmark som en alternativ stavning. Kortformerne Jo og Kim kan bruges som kaldenavne, og Kim har historisk set levet sit eget liv som selvstændigt dansk fornavn.