Nicolas

Nicolas er den franske og spanske variant af det oldgræske navn Nikolaos, sammensat af "nikē" (sejr) og "laos" (folk). Betydningen er altså "folkenes sejrherre", og navnet har en lang kristen tradition takket være den hellige Nikolaus fra Myra, biskop i det 4. århundrede, som siden er blevet grundlaget for den folkelige figur Skt. Nicolaus. Den latinske form Nicolaus og de afledte former Nicolas, Nicholas og Nikolaj spredte sig gennem middelalderen til det meste af Europa.

I Danmark begyndte Nicolas at optræde jævnligt fra midten af 1980'erne, hvor det lå i rangens midterfeld med 17 til 34 nyfødte om året. Populariteten steg støt frem mod 2004, hvor navnet nåede sit hidtidige højdepunkt med 50 nyfødte og en placering som nummer 101 på listen over de mest brugte drengnavne. Herefter dalede interessen gradvist, og fra 2012 faldt rangordenen markant. I de seneste år gives navnet kun til omkring 11 til 18 drenge om året, svarende til en placering omkring nummer 240 til 330. I dag bærer knap 1.821 danskere dette navn.

Nicolas adskiller sig fra den nordiske stavemåde Nikolaj og den anglofone variant Nicholas ved sin franske og sydeuropæiske skriveform. Det giver navnet et let internationalt præg, som appellerer til forældre med blik for europæisk navnetradition. Navnet opleves som klassisk og genkendeligt uden at være hverken gammeldags eller modepræget, og det fungerer naturligt på tværs af sprog og kulturer.

Varianter og afledninger i den danske navnetradition tæller Nikolaj (den mest udbredte danske form), Niklas, Niels (der historisk stammer fra samme rod) samt kortformerne Nico og Niko. Nicolas er altså del af en stor navnefamilie med dyb forankring i både kristen og europæisk navnehistorie.