Tim

Tim er en kortform af Timotheus, der stammer fra det gamle græske navn Timótheos, sammensat af ordene "timé" (ære) og "theos" (gud). Navnet betyder altså "den der ærer Gud" og har dybe rødder i den kristne tradition. I Det Nye Testamente optræder Timotheus som en af apostlen Paulus' betroede medarbejdere og modtager af to af Paulus' breve. Den kortere form Tim slog igennem i Vesteuropa i løbet af det 20. århundrede og er i dag den form, der bruges i dansk sammenhæng.

I Danmark var Tim særligt udbredt som drengenavn i slutningen af 1980'erne. Navnet toppede i 1987, 1988 og 1989, hvor det lå på en 64. plads blandt nyfødte drenge med omkring 85-87 nyfødte om året. Op gennem 1990'erne begyndte populariteten at falde gradvist, og fra midten af årtiet dalede antallet markant. I 2006 var Tim nede på blot 10 nyfødte om året, og siden da har det stabiliseret sig på et lavt niveau med typisk 5 til 17 drenge om året. I 2024 fik blot 3 nyfødte drenge navnet, svarende til en 700. plads på statistikken.

Tim tilhører den gruppe af korte, internationale drengenavet på tre bogstaver, som var populære i Danmark fra 1970'erne og frem. Navne som Kim, Jan og Per har en lignende profil: lette at udtale, uden svære stavninger og genkendelige på tværs af sproggrænser. Tim signalerer en generation og har i dag et tydelig 1980'er-præg, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at det sjældent vælges til nyfødte i dag. Det er ikke desto mindre et veletableret navn, da knap 2.900 danskere bærer det.

Navnet udtales enkelt og klart som ét stavelses ord. Der eksisterer ingen udbredte alternative stavninger på dansk, og fuldformen Timotheus bruges stort set ikke som hverdagsnavn i Danmark. I andre lande kendes varianter som Timo (finsk og tysk) og Timmo, men på dansk er Tim den klart dominerende form.