Timm

Timm har sin oprindelse i Tyskland som en kortform af det bibelske navn Timotheus. Navnet rødder rækker tilbage til det antikke Grækenland, hvor det er sammensat af ordene for at ære og Gud. Selvom stavemåden med dobbelt-m er mest udbredt i det tyske sprogområde, har den også vundet indpas i Danmark som et karakterfuldt alternativ til den nordiske stavemåde.

I Danmark har Timm aldrig opnået status som et stort modenavn, men det oplevede en mindre bølge af popularitet i midten af 1990'erne. Især i årene 1995 og 1996 blev navnet givet til henholdsvis 11 og 9 nyfødte drenge, hvilket står som navnets foreløbige højdepunkt. Siden årtusindeskiftet er interessen dog dalet markant, og i dag er det usædvanligt at møde nyfødte med navnet, da der i mange år slet ikke er registreret børn med denne stavemåde.

Som et kort navn på kun fire bogstaver passer Timm godt ind i tidens trend, hvor forældre ofte søger korte og direkte navne. Den dobbelte konsonant i slutningen giver navnet et visuelt særpræg og en lidt mere international eller tysk klang end den traditionelle udgave. Det opfattes ofte som et uformelt og moderne navn, der trods sin sjældenhed er let at udtale og stave til.