Tor

Tor er den danske stavning af det oldnordiske navn Þórr, som i nordisk mytologi var tordenguden og søn af Odin. Navnet går tilbage til proto-germansk *þunraz, der betyder "torden", og det er altså selve fænomenet torden, der har givet navn til en af de mest kendte skikkelser i den nordiske gudeverden. Den mere internationalt udbredte form er Thor, men i Danmark bruges begge stavninger, og den kortere form Tor er særligt udbredt i Skandinavien generelt, herunder Norge og Sverige.

I Danmark har Tor aldrig befundet sig blandt de allermest populære drengnavne, men det har haft en jævn tilstedeværelse i statistikkerne siden 1980'erne. I begyndelsen af 1990'erne nåede det sin hidtidige top med 15 nyfødte i 1992, og i de tidlige 2000'ere lå det ligeledes stabilt med 10-13 nyfødte om året. Fra midten af 2000'erne og frem er antallet faldet gradvist, og de seneste år er der typisk kun registreret 4-9 nyfødte med navnet om året. I dag bærer knap 500 danskere navnet, og det ligger på plads 597 blandt nyfødte.

Som drengenavn signalerer Tor en tydelig nordisk identitet og en forkærlighed for den vikingetids- og mytologiinspirerede navnetradition. Navnet er kort, kun tre bogstaver, og har en direkte og kraftfuld klang, der giver det en maskulin karakter uden at virke gammeldags. Det appellerer til forældre, der ønsker et nordisk navn med substans og historisk dybde, men som stadig er let at udtale og stave på tværs af sprog.

Beslægtede navne og varianter tæller Thor, som er den mere internationalt kendte stavning, samt de sammensatte nordiske navne Torben, Torbjørn, Torsten og Torkil, der alle har Tor som førsteled. Disse sammensatte navne har historisk set været langt mere udbredte i Danmark end det enkle Tor, men det enkle og usammensatte navn har sin egen minimalistiske appel.