Tore

Tore er et oldnordisk drengenavn, der stammer fra Þórir, en af de mange navneformer der i vikingetiden var knyttet til tordenguden Þórr (Thor). Navnet er beslægtet med andre Thor-afledninger som Torsten, Torben og Torkil og hører til en stor familie af nordiske gudenavne, der har overlevet årtusinder. Tore kendes også i Norge og Sverige, hvor det ligeledes har en lang tradition, og det regnes i dag som et fælles skandinavisk navn.

I Danmark var Tore bedst repræsenteret blandt nyfødte i perioden fra midten af 1980'erne til slutningen af 1990'erne. Højdepunktet lå i 1987 og 1998, hvor navnet nåede henholdsvis en placering som nr. 149 og nr. 159 på listen over de mest populære drengnavne med 18 og 19 nyfødte. Fra årtusindskiftet gik populariteten støt tilbage, og fra 2010 og frem er Tore gledet ud af de hyppigt valgte navne. I de seneste år er kun ganske få, typisk 3-8 drenge, blevet døbt Tore om året. I dag bærer knap 589 danskere navnet.

Tore er et kort navn på blot fire bogstaver, og det udtales enkelt og markant med tryk på første stavelse. Det har en maskulin, ukompliceret klang, der peger direkte mod nordisk fortid uden at virke gammeldags på samme måde som mange andre vikingetidsnavne. Forældre der vælger Tore i dag, søger typisk et navn med historisk substans og en klar skandinavisk identitet, og navnet passer godt til den bølge af interesse for nordiske navne, der har præget navnegivningen i Norden de seneste årtier.

Nærmeste stavevarianter er Tór (islandsk og færøsk form) og Tor, der bruges både i Norge og Sverige. På dansk er Tore den mest etablerede form, mens Torir og Þórir er de ældste historiske former. Navnet må ikke forveksles med Thore, som er en sjælden, latiniseret variant.