Valdemar

Valdemar er et navn med bemærkelsesværdig historisk tyngde i Danmark. Det stammer fra gammelnordisk og gammelhøjtysk og er sammensat af "waldan" (at herske) og "mari" (berømt), og betyder altså "den berømte hersker". Navnet er nært beslægtet med det slaviske Vladimir og kom til Skandinavien i middelalderen, formentlig via dynastiske forbindelser til Rusland og Østeuropa. Valdemar var et foretrukket kongenavn i Danmark: fire danske konger bar det, heriblandt Valdemar den Store (1131-1182) og Valdemar Sejr (1170-1241), som er de mest kendte. Det giver navnet en nærmest uovertruffen placering i dansk navnehistorie.

Navnets popularitet i nyere tid fortæller en fascinerende historie om et comeback. I midten af 1980'erne blev kun fem drenge om året kaldt Valdemar, og det lå helt nede som nummer 268 på listen over drengnavne. Fra midten af 1990'erne begyndte en gradvis stigning, og i 2002 fik 130 drenge navnet. Fremgangen fortsatte støt: i 2010 var det nummer 27, i 2016 nummer 8, og i 2021 og 2022 lå Valdemar på henholdsvis 5. og 3. pladsen med over 400 nyfødte om året. I 2024 placerede det sig på 10. pladsen med 340 nyfødte, og i hele befolkningen bærer 7.669 danskere navnet.

Valdemar appellerer til forældre, der søger et drengenavn med substans og historisk forankring frem for et modepræget eller internationalt navn. Det er et langt navn på otte bogstaver med en markant, vokalrig klang, der gør det let at udtale på tværs af generationer. Navnet signalerer stolthed over dansk kulturarv og en sans for det klassiske uden at virke gammeldags. Det passer godt til familier, der gerne vil give deres søn et navn med en fortælling bag sig.

Valdemar bruges næsten udelukkende i dansk, norsk og svensk sammenhæng. Kortformen Valde bruges uformelt af nogle, men selve grundformen er så velkendt og velfungerende, at den sjældent forkortes i daglig tale. Stavevarianter er sjældne på dansk, mens den internationale pendant Vladimir lever sit eget liv i slaviske sprog og kulturer.