Vilhelm

Vilhelm er den danske form af det gammeltyske navn Willahelm, sammensat af "wil" (vilje) og "helm" (hjelm, beskyttelse). Navnet kom til Skandinavien i middelalderen og vandt hurtigt indpas i kongehusene, bl.a. fordi det engelske Wilhelm den Erobrer populariserede det i hele Vesteuropa efter 1066. I Danmark er navnet knyttet til Christian IX's søn prins Vilhelm (1845-1913), der besteg den græske trone som kong Georg I. Denne kongelige forbindelse har sat varige spor i navnets klang og status.

Ser man på popularitetsudviklingen i Danmarks Statistik, tegner der sig et markant comeback. I 1980'erne og 1990'erne blev Vilhelm næsten ikke brugt, med under fem nyfødte om året. Fra 2003 begyndte kurven at pege opad med 15 nyfødte, og fra 2010 tog det for alvor fart. I 2015 fik 57 drenge navnet, i 2018 var tallet 88, og i 2022 toppede det med 116 nyfødte. I 2024 lå Vilhelm på en 74. plads med 106 nyfødte, hvilket bekræfter en stabil og solid popularitet i øverste halvdel af de mest brugte drengnavne.

Vilhelm tilhører den bølge af genoplivede klassikere, der har præget dansk navngivning siden midten af 00'erne, i selskab med navne som Oscar, Viggo og Valdemar. Forældrene, der vælger Vilhelm, søger ofte et navn med historisk substans og nordisk klang, som alligevel ikke er slidt ned af overdreven brug. Navnet er genkendeligt og let at udtale på dansk, men adskiller sig tydeligt fra de helt store topnavne.

Stavevarianter inkluderer Wilhelm, som er den tyske og internationale form og også bruges i Danmark, samt den kortere kaldeform Vilh. og kælenavne som Ville eller Vilhem. Efternavn-afledningen Vilhelmsen findes ligeledes i dansk tradition. Uden for Danmark møder man navnet som Willem (nederlandsk), Guillaume (fransk) og William (engelsk), alle med samme germanske rod.