Wilhelm

Wilhelm er den germanske og nordeuropæiske form af et navn der har præget europæisk historie i over tusind år. Det stammer fra de oldtyske elementer "wil" (vilje) og "helm" (hjelm, beskyttelse), og den bogstavelige betydning er altså "den viljestærke beskytter". Navnet spredte sig med normannerne og den tyske kejserkultur og blev hurtigt et af de mest udbredte kongenavne i Europa. På dansk grund kendes formen Wilhelm fra kongehuset og adelen, mens William er den engelske parallelform.

I Danmark var Wilhelm i en lang årrække nærmest fraværende blandt nyfødte. Fra midten af 1980'erne og ind i 90'erne registrerede Danmarks Statistik 0 nyfødte med navnet i mange år. Det begyndte at røre på sig igen fra slutningen af 90'erne med et lille håndfuld drenge om året, og fra 2002 tog det gradvist fart. I 2008 blev 17 drenge kaldt Wilhelm, i 2015 var det steget til 28, og i 2019 og 2020 toppede det med henholdsvis 53 og 54 nyfødte, svarende til en placering som #129 og #130. Siden har det stabiliseret sig i den øvre halvdel af top 150, med 49 nyfødte og rang #132 i 2024.

Wilhelm tiltrækker i dag forældre der ønsker et navn med historisk tyngde uden at det føles gammeldags. Det har en naturlig forbindelse til kongehuse og aristokrati i både Danmark, Tyskland og Storbritannien, og det fungerer ubesværet på tværs af sprog og landegrænser. Udtalen på dansk ligner den tyske, "vil-helm", og adskiller sig dermed fra den engelske William, som udtales anderledes. Stavemåden er fast og entydig på dansk.

Beslægtede former tæller netop William (den engelske variant, som er langt mere udbredt i Danmark i dag), samt Vilhelm, den traditionelle danskiserede stavning der bæres af mange ældre danskere og har historisk tilknytning til fx maleren Vilhelm Hammershøi og astronomen Vilhelm Thomsen. Wilhelm placerer sig stilmæssigt et sted imellem disse to: mere internationalt end Vilhelm, mere distinkt end William.