Karina

Karina er en latinsk og nordisk variant af Katharina, dannet via kortformen Karin med det latinske suffiks -a. Katharina går tilbage til det græske Aikaterine, som forbindes med ordet katharos, der betyder "ren". Navneformen Karina spredte sig i Skandinavien og Sydeuropa i løbet af det 20. århundrede og har været brugt i Danmark siden efterkrigstiden, men det var især fra 1970'erne og frem, at det for alvor vandt indpas herhjemme.

Populariteten toppede i midten af 1980'erne: i 1985 og 1988 fik hele 275 nyfødte piger navnet Karina, og det lå begge år på en plads som nummer 20-21 blandt Danmarks mest brugte pigenavne. Derefter fulgte en markant og næsten uafbrudt nedgang. I 1997 lå det på plads 102, og ved årtusindskiftet var det faldet til under 30 nyfødte om året. Fra midten af 2000'erne gives navnet kun til ganske få nyfødte hvert år, og i 2024 registrerede Danmarks Statistik blot 5 piger med navnet. Til gengæld bæres det i dag af næsten 11.700 danske kvinder, som overvejende er født i perioden fra ca. 1975 til 1995.

Karina signalerer en bestemt generation og en varm, jordnær stil, som mange forbinder med 1980'ernes navnemode. Det er et navn, der lyder melodiøst og rundt, og som udtales med tryk på anden stavelse: ka-RI-na. Stavevarianter som Carina er udbredte, særlig i Sverige og Italien, og i Danmark forekommer begge former, om end Karina er den hyppigste. Karina og Carina betragtes i praksis som to sider af det samme navn med forskellig ortografi.

I dag er Karina et klassisk navn i generationsmæssig forstand: det er ikke gammelt på den middelalderlige eller vikingeinspirerede måde, men det er fast forankret i dansk navnehistorie og bæres af hundredtusinder af kvinder på tværs af Norden. Forældre, der i dag overvejer navnet, vælger det typisk af familiemæssige eller nostalgiske årsager snarere end som et trendy navn til en nyfødt.