Minna

Minna er et nordisk og germansk pigenavn, hvis oprindelse går tilbage til det middelhøjtyske og oldnordiske ord "minne", der betød kærlighed i en poetisk og ridderlig forstand, og som også dækkede over erindring og mindekærlighed. Navnet optræder selvstændigt i de skandinaviske lande, men er historisk set også brugt som en kortform af længere germanske navne som Wilhelmina og Hermine. I Finland og Sverige har Minna en lang tradition som et fuldt selvstændigt fornavn, og den finske forfatterinde Minna Canth fra 1800-tallet er nok den mest kendte bærer i Norden.

I Danmark har Minna holdt sig bemærkelsesværdigt stabilt gennem mange årtier. Siden midten af 1980'erne har der hvert eneste år været nyfødte piger, der fik netop dette navn, om end i beskedne tal. Det højeste antal nyfødte var 18 i 2014, og i de seneste år er det typisk 12-16 piger om året. I dag bærer omkring 1.506 kvinder navnet Minna i Danmark, og det placerer sig på en plads som #303 i den samlede befolkning og #293 blandt nyfødte piger i det seneste opgørelsesår.

Navnet er kort, med sine fem bogstaver og to stavelser, og har en blød, vokalrig klang der gør det let at udtale på tværs af sprog. Det appellerer til forældre, der søger noget nordisk og velkendt uden at vælge et af de allermest udbredte navne. Minna signalerer varme og en vis diskret elegance og har aldrig været modepræget i negativ forstand, fordi det aldrig har nået de store popularitetstoppe, der siden giver associationer til bestemte generationer.

Stavemæssigt er Minna den klart mest udbredte form i dansk sammenhæng. Beslægtede navne inkluderer Mina, som er en kortere variant, samt Minne og det mere formelle Wilhelmina. I Finland staves og udtales navnet identisk, og den finske navnedag for Minna fejres den 21. marts.