Nina

Nina er en kortform der historisk er opstået som kælenavn for en lang række navne med forskellig oprindelse, herunder Antonina (latinsk), Katharina (græsk) og Giannina (italiensk, afledt af det hebraiske Johannes-navn med betydningen "Gud er nådig"). Navnet har eksisteret selvstændigt i Europa i flere hundrede år og er i dag fuldt etableret som et eget fornavn i de fleste vestlige lande. Det er også udbredt i Rusland og Østeuropa, hvor det traditionelt betragtes som et selvstændigt navn.

I Danmark nåede Nina sit absolutte højdepunkt i midten af 1980'erne. I 1985 blev 209 piger navngivet Nina, og navnet lå på en 30. plads blandt alle pigenavne for nyfødte. Det holdt sig i top 50 frem til midten af 1990'erne, men begyndte herefter en gradvis nedgang. Fra årtusindskiftet faldt antallet af nyfødte Nina'er markant, og i 2012 nåede det et lavpunkt med blot 15 nyfødte. De seneste år har antallet stabiliseret sig på omkring 20-25 om året, og i 2024 kom 23 piger til at hedde Nina.

Nina signalerer en generation der voksede op i 1980'erne og 1990'erne, og det er netop kvinder i den aldersgruppe der udgør størstedelen af de godt 9.100 danskere der i dag bærer navnet. Til nyfødte gives det nu sjældent, men det er langt fra glemt. Navnet har en frisk, enkel lyd og er let at udtale og stave på de fleste sprog, hvilket giver det en international appel der gik godt i hånd med tidens smagsideal.

Stavemæssigt er Nina den dominerende og eneste udbredte form i Danmark. Navnet er kort og kompakt med kun fem bogstaver og to stavelser, hvilket giver det en naturlig lethed. Det bruges ikke nævneværdigt som mellemnavn i Danmark og optræder primært som første fornavn.