Tina

Tina er en kortform der oprindelig opstod af navne med endelsen -tina, især Kristina og Martina. Disse navne har rødder i henholdsvis det latinske Christiana (kristen) og det romerske Martina (afledt af Mars). Med tiden løsrev Tina sig fra sine ophavnavne og fik status som et selvstændigt fornavn, der stod på egne ben.

I Danmark oplevede Tina sin absolutte storhedstid i midten af 1980'erne. I 1985 lå navnet på en 14. plads blandt nyfødte piger med 338 nyfødte, og i 1986 og 1987 holdt det sig i toppen med henholdsvis 321 og 269 nyfødte. Herefter begyndte en jævn tilbagegang: i 1992 var antallet faldet til 87, i 1998 til 23, og fra begyndelsen af 2000'erne er Tina stort set forsvundet fra geburtslister. I de seneste år gives navnet til ganske få nyfødte, og i 2024 er der ingen nyregistreringer.

Selvom Tina i dag sjældent vælges til nyfødte, bæres det stadig af næsten 23.000 danskere, hvilket giver det en 16. plads i hele befolkningen. Det afspejler tydeligt, at navnet tilhører en generation af kvinder født primært i 1970'erne og 1980'erne. Stilen er frisk og kortfattet, med den enkle vokalafslutning der dengang var meget moderne i Skandinavien.

Beslægtede og afledede navne inkluderer Kristina, Tine, Martina og Christine. Tine er den danske parallelform og har fulgt en delvist lignende popularitetskurve, mens Kristina og Christine stadig gives til nyfødte i dag. Tina-varianter som Teena eller Tyna forekommer meget sjældent i Danmark.